Workshops som udviklingsinstrument

Workshops er et fantastisk instrument til udvikling, fordi man har mulighed for at facilitere med rammer, metoder og processer, som sikrer alt det vigtige i en udviklingsproces eller forandringsproces: 

1) Indsamling af relevant viden, data og holdninger - hvor alle høres

2) Idé-generering og formning - hvor motivation og energi (by in) skabes

3) Beslutningstagning - hvor teamet samles og bliver enige om retning

4) Handling - hvor planer og visioner kan virkeliggøres 

Vores tilgang er baseret på aktionsforskning, medarbejderinvolvering og forandringsledelse. 

Breuning Workshops & Development er en konsulentvirksomhed, der tilbyder virksomhedsudvikling gennem skræddersyede team-workshops inden for strategi-arbejde, trivsel, arbejdsglæde, motivation, procesoptimering, performance, kreativitet eller produktudvikling. Vores workshops har det til fælles, at de styrker relationer, retning og resultater.

Vores mål er at forene det gode arbejdsliv med god forretning. 

Facilitator af fælles retning og stærkt samarbejde

Mit navn er Pia Katrine Breuning, og jeg elsker at facilitere processer, som resulterer i værdifuld udvikling. Det er nemlig win win for både virksomhed og det enkelte arbejdsliv. Jeg har en HR-faglig baggrund (Cand.Soc.HRM) og solid praksiserfaring i at få grupper til at løse reelle udfordringer i fællesskab. Min styrke er at skabe psykologisk trygge rum med klare rammer, hvor flere kommer til orde end i hverdagen. Teamets fælles viden, kreativitet og kollektive intelligens samles, og der opstår både forståelse, ejerskab, udvikling og handlekraft. Det er fantastisk at opleve, hvordan en workshop både kan samle et team og generere værdifulde og helt konkrete udviklinger, som medarbejdere og ledere kan handle på med det samme. Jeg (og teamet) er som regel helt høje på energi bagefter!

Min metode bygger på aktionsforskning, medarbejderinvolvering og forandringsledelse: Teamet opdager ny viden undervejs, og vi omsætter den til konkrete idéer, samarbejder, prioriteringer og handlinger. Sammen.